Vil du arbejde hos Markise & Gardin Universet?

Job

Se aktuelle stillingsopslag herunder

Stilling i Odense

Montør / håndværker til montage af markiser, pergolaer og gardiner

Vi har rygende travlt og vi søger en engageret montør, der både selvstændigt og sammen med os kan sikre, at markiser, pergolaer og gardiner monteres og installeres med præcision. Nogle gange også med en kreativ og byggeteknisk løsning.

Om jobbet

Som montør arbejder du med montering, tilpasning og installation af markiser, pergolaer, gardiner og solafskærmning hos vores kunder – Primært på Fyn. Ikke to opgaver er helt ens, og det er lige det, som vi synes er rigtigt spændende.

Vi er et lille team, som arbejder tæt sammen. Alligevel er det vigtigt, at du evner at bevare overblikket, finde løsninger på uforudsete udfordringer og sikre, at kunden får et godt og professionelt resultat, når du arbejder selvstændigt ude i marken.

Ved større og krævende montager vil I være to eller flere om at løse opgaven.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der er praktisk anlagt, sætter en ære i godt håndværk, og som kan gå ind i enhver montage-opgave selvstændigt og til tider kreativt. Dig som ser muligheder frem for begrænsninger, og som trives med varierede opgaver.

Erfaring med montage af markiser og pergolaer samt tekniske installationer er en stor fordel. Vi lægger dog mest vægt på dit håndværk og din indstilling. Alt det andet kan du lære hos os, og du vil få bistand og være med vores montør på tur, til du føler dig tryg.

Dine vigtigste opgaver er:

  • Montering og installation af markiser og pergolaer.
  • Montering af gardiner og solafskærmning
  • Tilslutning af fjernbetjening, switch, vindmåler mm.
  • Samarbejde med kolleger og kundekontakt ved levering og montering af færdige løsninger.

Det er et krav at du..:

  • som minimum har en håndværksmæssig baggrund – eller erfaring som montør og kendskab til tekniske installationer.
  • er praktisk anlagt, løsningsorienteret og kan li’ at arbejde selvstændigt med fokus på kvalitet og godt håndværk.
  • har kørekort B
  • kan være fleksibel og deltage på lange dage, hvor turen går til vores afdelinger og kunder i Esbjerg eller Aalborg

Hvis du også kan følgende, er det et plus – men ikke et krav:

  • Montere gardinstænger og skinner, lange gardiner og foldegardiner.
  • Montere lamelgardiner, rullegardiner og andet indvendig solafskærmning.
  • Montere insektnets-dør eller insektnets-ramme i vindue.
  • Montere og installere indvendig solafskærmning med motor.
Gardinkonsulent eller montør

Derfor skal du vælge Markise & Gardin Universet

Hos os er der højt til loftet, og hverdagen indeholder en uformel tone, humor og plads til en snak, når behovet opstår. Vi har tillid til hinandens kompetencer, og udviser respekt og seriøsitet over for hinanden og for kunder og leverandører.

Dine dage bliver afvekslende, og du kommer til at arbejde med spændende projekter lige fra store pergolaløsninger til et rullegardin i en lille lejlighed.

Vi sørger naturligvis for grundig oplæring.

Vi tilbyder dig..:

  • et selvstændigt job med frihed, fleksibilitet og ansvar
  • grundig oplæring og sparring fra vores erfarne montører
  • en engageret og visionær virksomhed indenfor solafskærmning
  • en arbejdsplads med fællesskab, høj faglighed og god fynsk humor
  • pensions- og sundhedsordning
  • frokostordning og ikke mindst sociale arrangementer i løbet af året
  • veludstyret bil med alt nødvendigt værktøj. En bil du selv skal holde opdateret med nødvendige dele og udstyr.
  • løn efter kvalifikationer

Du bliver en del af et godt og værdiskabende fællesskab

Vi står klar til at tage godt imod dig, og du bliver ikke sendt ud på selvstændige opgaver, før du føler dig ”klædt på” til det.

Vi hjælper hinanden, deler viden og vores fynske humor fornægter sig ikke. Der findes ikke dumme spørgsmål, og vi har alle sammen tillid til, at vi har hinandens ryg.

 

Din ansøgning

Vi vil gerne se dit motiverede CV, som du kan sende til job@mugu.dk, og du må gerne beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i netop dette job.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte indehaver, Michael Christiansen, på tlf. 61674028

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner
Team Markise & Gardin Universet i Odense
Hvidkærvej 17, 5250 Odense SV

Scroll to Top
Stofgardiner fra Luxaflex

SPAR 20%

På motorstyrede gardiner og solafskærmning med PowerView®.

På alle stofgardiner, liftgardiner og metervarer fra Luxaflex.

Tilbuddet gælder fra 1. sep. til 31. okt. 2026