Godt indeklima på arbejdspladsen
Gardiner til erhverv
Vi tilbyder løsninger til mange typer erhverv – store som små
Op til 5 års garanti
Faste lave priser
Gratis besøg
Gratis opmåling
Op til 5 års garanti
Faste lave priser
Gratis opmåling
Gardiner til erhverv – store som små virksomheder.
Når det gælder gardiner til erhverv, kan udfordringen være, at reducere varmen i rummet, skærme mod generende sollys eller indkig; eller at forbedre akustikken.
Vores tilgang er altid den samme; du skal have det, der er det optimale indeklima for medarbejderne i din virksomhed.
Skal vi hjælpe dig med dit næste projekt? Vi har tekstilprøver, målebånd samt friske øjne og et åbent sind klar.
Du får altid gratis rådgivning og opmåling
Er det modigt med farver på gardiner til erhverv?
Vi har netop leveret og monteret natur-brune screen rullegardiner i en 1222 m² stor erhvervsbygning.
Snart står der skriveborde ved vinduerne, og medarbejderne kan se frem til behagelig atmosfære, som gør det rart at arbejde i.
Når de natur-brune screen rullegardiner er rullet helt eller delvist ned, skærmer de for direkte sollys samtidig med, at dagslyset får lov at præge rummet.
Selvom rullegardinerne er rullet ned, kan medarbejderne stadig fjerne blikket fra skærmen, nyde udsigten og bevare kontakten til omgivelserne.
Rullegardinernes egenskaber kan sikre en reduceret varme om sommeren, når de er rullet ned. Lader man gardinerne være rullet ned udenfor arbejdstid, møder man ind til et behageligt indeklima.
Ønsker du gardiner til erhverv, er du altid velkommen til at kontakte en af vores konsulenter hos Markise & Gardin Universet i Aalborg, Esbjerg eller Odense.
Bygningen med de skønne kontormiljøer er netop totalrenoveret og udlejes af EDC Erhverv Aalborg.
Du får altid gratis rådgivning og opmåling
Akustikgardiner til erhverv
Akustikgardiner til erhverv er højaktuelle, da generende støj påvirker præsentationsniveauet hos medarbejdere. Det kan være i f.eks. kontorfællesskaber, skoler, hoteller og kantiner.
Akustikgardinernes effekt kan mærkes, når de lydbølger, som reflekteres mellem væggene brydes. En god akustik mindsker stress for ansatte, elever, medarbejdere og besøgende.
Foruden den akustikdæmpende effekt giver gardinernes visuelle udtryk og organiske form en følelse af velvære og ro. Akustikgardinerne er testet og certificeret ifølge ISO 354 standarden.
I showroomene hos Gardin Universet vil du altid finde et bredt udvalg af akustik tekstiler i forskellige tætheder, farver og mønstre.
Sammen kan vi lave et skønt rum hos jer – både for øjet og ørerne.
Brandhæmmende gardiner til erhverv
Sikkerheden vægtes højt, når det gælder gardiner til erhverv. Særligt indenfor det offentlige erhverv har der i mange år været krav om at anvende brandhæmmende gardinstoffer og tekstiler.
Ved at anvende brandhæmmende gardiner udvikles der ved brand kun små mængder af gasser. Dette er af stor betydning, da det ofte er brandrøgen der dræber.
Et brandhæmmende gardin vil ved brand smelte stille væk i stedet for at lave store flammer, som får branden til at brede sig hurtigt.
Hvis gardiner kræver hyppig vask f.eks. til sundhedssektoren, vil et permanent brandhæmmende gardin være at foretrække.
Til arbejdspladser og private hjem vil gardiner med en brandhæmmende overfladebehandling ofte være en god løsning, da disse gardiner har en mere blød tekstur.
De enkelte gardintyper er certificeret til Oekotex 100 standard og er dokumenteret i overensstemmelse med internationale standarder. Både brandhæmmende og akustikgardiner findes i et væld af tætheder, farver og mønstre, hvilket gør det muligt at indrette med gardiner, så rummene fremstår helt unikke.
– Det er gratis og uforpligtende
Screen rullegardin til erhverv
Et screentekstil er transparent, men i mange tætheder og i forskellige væv. Det helt centrale er, at man kan kigge ud, men samtidig hindrer man lys i skærme og giver et begrænset indsyn om dagen.
Udsynet indefra gør, at man ikke føler sig lukket inde. F.eks. vil et langt kontorrum med screens kørt ned ikke opleves som lukket. Dagslyset har en særdeles positiv effekt på vores velvære og trivsel.
Screen har længe været en populær løsning i erhverv, men bruges i dag også i private hjem.
Screens kan monteres både indvendig og udvendigt.
En udvendig løsning reducerer solens varmeeffekt med ikke mindre en 80%.
Udover en bedre indetemperatur, vil en udvendig screenløsning kunne give en markant økonomisk besparelse i forhold til nedkøling og ventilation.
Til udvendig montering kan vælges netop den stelfarve og dugfarve, som får løsningen til at fremstå som en integreret løsning på bygningen. De udvendige zip screens kan kan klare store vindbelastninger, vindklasse 5-6 afhængig af størrelse.
Screens kan betjenes manuelt eller med forskellige Somfy motorer.
Som indvendig løsning kan screens også monteres i store størrelser, op til et max areal på 16 m2.
Screen rullegardinerne betjenes med enten sidetræk, drejestang eller motor. Også indvendigt kan der vælges montering i kassette og med sidelister. Vævene er fremstillet af polyester. F.eks. er serien Sea-Tex® fremstillet af 50% genanvendt plastikaffald fra havet.